Business - Moderne mødefaciliteter i centrum af København.
Tivoli Hotel er kendetegnet ved en spændende, moderne og anderledes møde- og konference oplevelse. Hotellet er indrettet i et moderne design med spændende associationer til Tivoli - Danmarks kendte forlystelseshave.
Hotellet er integreret med Tivoli Congress Center og er derfor velegnet til overnatning i forbindelse med konferencer og et oplagt valg for forretningsrejsende.
Med de mange luksuriøse faciliteter er der rig mulighed for at slappe af efter et møde, mødes med forretningsforbindelser i Skybaren på 12. etage, hvor der er suveræn udsigt over byens tage og Øresund, eller spise middag i én af Tivoli's mange fantastiske restauranter. Vi tilbyder alle vores gæster en entré billet til Tivoli pr. ophold, i Tivoli's åbningsperiode.
Tivoli Hotel er centralt beliggende i centrum af København i gåafstand til Tivoli og Rådhuspladsen. Hotellet bliver miljøcertificeret med Green Key.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!